Køkkenchef til Le Sommelier

SSP Denmark A/S søger en dygtig og engageret køkkenchef til at stå i spidsen for Le Sommelier Bar & Bistro Copenhagen Airport. Du har lyst til et udfordrende job i et udviklingsorienteret og internationalt miljø, og til at sætte standarden i en af lufthavnens mest ambitiøse spisesteder.

Vores forventninger til dig:

Du har erfaring fra køkkener med speed og høj standard, og du er faglært kok. Du har overblik, viser vejen, og du har lyst til at lede og udvikle dit team. Du er passioneret omkring dit fag, og forstår vigtigheden af at give gæsten en god oplevelse - hver gang. Du er som person kvalitetsbevidst og serviceorienteret og du trives med at være en aktiv deltager i afdelingens og virksomhedens hverdag og udvikling.

Arbejdsopgaver

  • Du bliver ansvarlig for ledelse og drift af Le Sommeliers køkken, herunder at lede, fordele og følge op på det daglige arbejde i køkkenet
  • Du tager ejerskab og "går foran"
  • Du implementerer nye tiltag og idéer
  • Du sikrer høj kvalitet
  • Du sikrer et anerkendende og positivt arbejdsmiljø
  • Du tager gerne del i og ansvar for de administrative opgaver såsom input til vagtplanering, varebestilling, lagerkontrol etc.
  • Du medvirker til at overholde givne standarder indenfor kvalitet, service, produkter, hygiejne og salg i samråd med din Unit Manager

Vi forventer at du

  • Har erfaring fra lignende stilling og stor lyst til at præge dit arbejdsområde
  • Er serviceminded, selvstændig og initiativrig
  • Du har en skarp sans for detaljer og høj gæsteservice
  • Er diplomatisk og teamorienteret
  • Har en proaktiv grundindstilling og ser og skaber muligheder frem for begrænsninger
  • Har naturlige lederegenskaber med evnen til at bevare roen og tænke hurtigt
  • Har gode kommunikationsevner
  • Er stærk på økonomi – du håndterer sikkert budgetter, prognoser og lagerstyring
  • Behersker dansk i skrift og tale og har gerne kendskab til et andet skandinavisk sprog samt engelsk

Vi tilbyder

  • En udviklende stilling hvor du får indflydelse og kan præge dit arbejdsområde
  • Mulighed for at lede og inspirere, træne og udvikle dine kollegaer og medarbejdere
  • At blive del af en spændende international virksomhed, i et spændende internationalt miljø, gode og sjove kollegaer og en hverdag med fart på!

 

Vi glæder os til at modtage din kortfattede ansøgning og CV.

 

SSP driver caféer, barer og restauranter i København og Århus Lufthavne, på Hovedbanen, Roskilde & Odense Banegård�og langs de danske motorveje, og servicerer hver dag spændende turister og rejseglade danskere. Vi er ”The Food Travel Experts”. Vi har leveret kulinariske oplevelser i verdensklasse på tværs af kloden i mere end 60 år. Vores enestående portefølje af lokale, internationale og skræddersyede brands spiller en afgørende�rolle i verden.�

 

Ansøgningsfrist: 10-02-2019
Tiltrædelse: Marts 2019
Arbejdstid: Heltid
Arbejdsdage: Varierende arbejdstider
Arbejdssted: Københavns Lufthavn
Hjemmeside: http://www.ssp.dk
 
Send ansøgning