Topmotiveret supervisor til Steffs Place

SSP Denmark driver 4 Steffs Place enheder i Københavns Lufthavn.

Til vores team søger vi en engageret energisk, fleksibel og stabil kollega der evner at arbejde selvstændigt, trives med at tage initiativ og har et godt overblik. Dine opgaver vil dels være gæstebetjening, tilberedning af et stort sortiment af pølser, bøfsandwich og alt det andet som Steffs Place tilbyder samt vareopfyldning den anden og betydelige del at være stærk sparringspartner til din Unit Manager i forhold til drift og ledelse af medarbejderne i Steffs enhederne.

Arbejdsopgaver

  • Du bliver ansvarlig for den daglige drift af ”butikken” herunder at lede, fordele og følge op på det daglige arbejde i Steffs Place enhederne
  • Du tager ejerskab og "går foran"
  • Du implementerer nye tiltag og idéer
  • Du sikrer høj kvalitet
  • Du er med til at skabe et anerkendende og positivt arbejdsmiljø der sikrer at at vore medarbejdere leverer til deres ypperste
  • Du tager gerne en administrativ opgave såsom input til vagtplanering og varebestilling
  • Du er ansvarlig for at alle forhold i forbindelse med givne standarder indenfor kvalitet, service, produkter, egenkontrol og hygiejne overholdes

Vi forventer at du

  • Stortrives med at arbejde i driften
  • Er serviceminded, selvstændig og initiativrig
  • Du har en skarp sans for detaljer og høj gæsteservice – du brænder for at levere en service i verdensklasse der konstant overstiger vore gæsters forventninger
  • Er diplomatisk og teamorienteret
  • Har en proaktiv grundindstilling og ser og skaber muligheder frem for begrænsninger
  • Arbejder effektivt og tempofyldt, og bevarer overblikket selv når bølgerne går højt
  • Elsker at have mennesker omkring dig, er udadvendt og kommunikerer med alle slags mennesker
  • Behersker dansk i skrift og tale og har gerne kendskab til et andet skandinavisk sprog samt engelsk
  • Kan arbejde i fleksibelt skema – da vi har åbent hver dag året rundt må du være indstillet på at arbejde i weekender og helligdage. Arbejdstiden er placeret mellem 05:30 og 22:30.

Vi tilbyder

  • En udviklende stilling hvor du får indflydelse og kan præge dit arbejdsområde
  • Mulighed for at lede og inspirere, træne og udvikle dine kollegaer og medarbejdere
  • At blive del af en spændende international virksomhed hvor du bliver en del at et begejstret og engageret team af medarbejdere, der går op i at skabe mindeværdige oplevelser for vore gæster. Du kommer til at arbejde i et stemningsfyldt, spændende og internationalt miljø, og vi garanterer at ikke én dag ligner den anden.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Unit Manager Lene Bertelsen på lene.bertelsen@ssp.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV.

SSP driver caféer, barer og restauranter i København og Århus Lufthavne, på Hovedbanen og langs de danske motorveje, og servicerer hver dag spændende turister og rejseglade danskere. Vi er ”The Food Travel Experts”. Vi har leveret kulinariske oplevelser i verdensklasse på tværs af kloden i mere end 60 år. Vores enestående portefølje af lokale, internationale og skræddersyede brands spiller en afgørende rolle i at give unikke, spændende og suveræne madoplevelser i hvert af vores 400-plus rejsesteder i verden.

Ansøgningsfrist: 30-09-2017
Tiltrædelse: Snarest muligt
Hjemmeside: http://www.ssp.dk
 
Send ansøgning